Webredaktøren har modtaget følgende glade glimt fra vores dejlige å:
Anders med en rigtig velkonditioneret havørred fra 10. juni - hans første Hover Å-havørred i 2024.
Frank jagtede på en aftentur midt på måneden også havørreden - og havde også 2 gange kontakt til en fin sølvfisk. Den blev dog ikke hængende og så blev en rigtig flot bækørred på 41-42 cm aftenens velfortjente belønning.
Formanden trængte d. 21. juni til at få både fluegrejet og kastearmen støvet af (efter et par sæsoner hovedsageligt med UL-grejet) - og på den klasssiske "Hedefluen" kunne han overliste en af åens små, gyldne Salmo truta fario'er!
Dan havde Karsten med som gæst og havde en skøn tur d. 24. juni i godt vejr. Der blev fanget 4 havørreder, hvor af 2 blev genudsat - og derudover var også flere flotte bækørreder til afkrogning.
Tak for fangstrapporter og fotos! Bliv endelig ved med at sende!
Fotos © Anders Lindhardt Jensen, Frank Jensen, Finn B. Pedersen og Dan Pallesen