Beretning fra foreningsturen d. 04.05.2024
Webredaktøren har modtaget følgende glade rapport fra Vestkysten forfattet af turmanden:
"Der var 2 tilmeldte til pighvar turen, men den ene meldte fra, så vi var kun Anders, mig og John Edgar.
John og jeg mødtes med Anders i Hvide Sande kl 9. Anders viste vej til stranden og satte os i gang med at fiske. Det var ebbe med stigende vand, så vi kunne gå på første revle.
Jeg fangede hurtig en lille skrubbe og Anders havde også et par stykker.
Efter en god times fiskeri kunne Anders så fighte en rigtig flot og stor (55 cm) pighvar, kæft den var flot!
Vi fiskede videre til middag hvor dagens menu stod på grillpølser med tilbehør.
Fiskede indtil ca. kl. 15, Edgar fangede en meget lille pighvar og Anders 3 skrubber, mig ingenting.
Det var en rigtig god tur"
2up
Storskællet tillykke med den fine pighvar til Anders! Dejligt med en kompetent rolllemodel til dette fiskeri!
Fotos © 2up