Aktuelt fra ROS / 26.09.2024 - Igen pighvar-succes på foreningstur

26.09.2024 - Igen pighvar-succes på foreningstur

Bum! Vestkysten viste sig fra sin mest charmerende side den 17.09.2024, da ROS trak en streg i sandet ved Hvide Sande.
 
At det var de “indfødte” fra klitten, der gik forrest på årets 2. foreningstur efter pighvar - med fluefanget skrubbe og en trofæfisk til aller-allersidst - gør ikke noget, når vi andre skræmte fisk (rigtig mange!), mærkede fisk, mistede fisk og krogede hyggelige skrubber!
 
Her følger fotos fra en fremragende fiskedag!
 
Hjemmelavet kryddersnaps ved morgensamlingen
En lille hjemmelavet til de morgenfriske ...
 
Klargøring til fiskeriet
Der drøftes rigs og agn på morgensamlingen - små tricks deles mellem de erfarne pighvar-jægere og de mere uøvede!
 
Hvide Sande strand
Afsted mod nye eventyr!
 
Skrubbe på gummi
Webredaktøren kroger en af dagens første flade - desværre ikke en pighvar, men skrubben viser, at rigget (Caroline-rig - hugget fra aborrefiskeriet) nok ikke er helt tosset!
 
Skrubbe på flue
Anders har en ambition om at kroge pighvarren på fluegrejet! Også her fortæller en velnæret skrubbe, at han er på rette vej ...
 
Skrubbe på flue tæt på
Rent hug på den belastede flue!
 
Små skrubber - store smil
Små skrubber - store smil!
 
Små pighvar - store smil
Yes! Der er sultne pighvar på rov derude - nu skal der blot lidt størrelse på!
 
Frokostgrill på stranden
Frokost a'la ROS ...
 
Action på lavt vand
Et par frankfurtere fra grillen gør meget ved koncentrationen - men vi var dog tæt på eftermiddagens allersidste kast inden Nikolaj mærkede det helt rigtige hug! Elegant fik han den guidet ind med bølgerne ...
 
Haps - pighvaren landes
Og HAPS!
 
Pighvar fra stranden ved Hvide Sande
40 grams blinket hives op fra rovdyrets gab.
 
Trofæfisk fra den jyske vestkyst
Tillykke med rovpladen! Pragtfuld fangst på 2,7 kilo til Nikolaj ... og her slutter fotoreportagen brat, da en middelaldrende kvindelig nudist klemte sig ind mellem ROS'erne og ville vide mere om fiskeriet :)
 
 
 Fotos © Finn B. Pedersen 
 
 
logo
Hoveraa.dk