Aktuelt fra ROS / 22.12.2025 - Stemningsbilleder fra årets Sildeaften

22.12.2025 - Stemningsbilleder fra årets Sildeaften

Helt traditionelt sluttede efterårets klubaftener af med med en ordentlig omgang hyggeligt samvær - med et særligt fokus på hjemmelavede serveringer indeholdende sild og kryddersnapse.
 
Herunder et fornøjeligt fangsnet med aftenens fangster af stemningsbilleder - måske der også er plads til dig på billederne næste år?
 
medborgerhuset
Efteråret gav debut til Medborgerhuset som klubhus for ROS - og det var selvfølgelig også her, at Sildeaftenen blev rammesat.
 
Præmier fra Landbobanken 
Allerede fra aftenens start fristede gode præmier fra vores samarbejdspartner Ringkjøbing Landbobank. Men først var det altså ...
 
Sildebord del 1
... SILDENE, der var i fokus! Der var både stegte sild i forskellige variationer ...
 
Sildebord del 2
... og porsesild ... og et par andre udgaver, fotografen ikke nåede at kroge med kameraet. Men alle kom på gaflen! 
 
Snapse-servering del 1
Der var da også smagsprøver af gode dråber fra medlemmernes eksperimenter med Moder Naturs skatkammer ...
 
Snapse-servering 2
... og hov! Der var da faktisk flere!
 
ROS Sildeaften 2025
Der var nye røverhistorier at fortælle ... men sikkert også en del af de gamle, der trængte til et genhør!
 
Risalamanden
Sørensen ligger hårdt ud med den kulinariske finale - risalamanden. Der var en jo en mandelgave på højkant!
 
Charlotte og risalamanden
Charlotte undrer sig sikkert stadigt over, om hun kom en mandel i skålen ...
 
Mandelgaven del 1
Mandelen var smuttet - så vinderen af gaven blev fundet alternativt. Og Svend blev den glade vinder af ... tjah, en glad julemand med luft i maven!
 
Mandelgaven del 2
Ikke et øje var tørt! Sæbebobler overalt!
 
Gevinst
Ud over Landbobankens fornemme præmier, så havde også den gamle formand Kaj Børge et par ekstra gevinster med til "lotteriet". John Edgar var særlig heldig at vinde en ordentlig omgang hjemmebundne fluer - som måske enda lokker ham til at prøve tørfluefiskeriet?
 
Storskællet tak til alle, der bidrog med mad & drikke - og til de fremmødte for herligt samvær! Og selvfølgelig til Landbobanken og Kaj Børge for de fine præmier!
 
Så blev det alligevel jul!
 
 
logo
Hoveraa.dk