Aktuelt fra ROS / 10.11.2026 - Klubaften 04.11.2026 og foreningstur 08.11.2026

10.11.2026 - Klubaften 04.11.2026 og foreningstur 08.11.2026

Vinterens klubaftener er begyndt - og vi fik fisket igennem på årets sidste foreningstur!
 
Der har været stille med opdateringer her på siden - men inden året helt rinder ud, så kan vi da lige opdatere med lidt stemningsbilleder.
 
NB: Husk at indsende fangstrapporter fra Hover Å senest 1. december 2026 - som anvist i foreningens nyhedsmail fra 2. november 2026,
 
Klubaften 2026-2027 
Alle onsdage i november er der ROS-klubaften i Medborgerhuset, Herningvej, Ringkøbing.
 
Den første af slagsen d. 4. november bød på fluebinderi - "Regnbuehøsteren" var aftenens model!
 
Regnbuehøsteren 
 
Klubaften 2026 
 
Årets sidste foreningstur - Limfjorden 
Turmand Anders havde gode trumfer i ærmet, hvis ikke fiskeguderne ville være med os på årets sidste fælles jagt på havørreden!
 
Og de trumfer fik vi brug for - for til trods for at 9 ROS'ere investerede op til 5 timers waders-vandring pr. mand på den fine, varierede kyststrækning - og kast med et bredt udvalg af fluer og blink - så kunne ingen af os notere konkret kontakt til noget levende under overfladen! Synet af en springende ørred og 2 hvirvler fra jagende fisk var det "skællede" udbytte samlet set for hele selskabet ...
 
Men tilbage til trumferne: Vi havde en pragtfuld "lejr" på terrassen til Anders' sommerhus små 100 meter fra fjorden - og så havde han kærligt kokkereret en ordentlig omgang chili con carne. Hjemmelavet helt fra bunden! Herligt!
 
Helt sikkert ville et par sølvfarvede torpedoer i fangsnettene have skabt fryd og gammen - men sådan en tilfældig kølig søndag i november kan man leve længe på rigtig god forplejning i godt & hyggeligt selskab! Tak for mad, turmand!
 
Sommerhuset
 
Havørredblink
 
Kystfluer
 
Fluefiskeri Limfjorden
 
Chili con carne
 
Forplejning på havørredturen
 
Mad skal der til på kystturen
 
Bål giver varme
 
Chili con carne på menuen ved Limfjorden
 
Havørredfiskeri på muslingebanken
 
 
logo
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hoveraa.dk